Hjemgivelse i to sager.....
Jeg har to sager, hvor det er besluttet at hjemsende et barn - i den ene sag kommer barnet hjem på mandag og i den anden sag i august.
Dejligt.
...
Den ene sag (hjemgivelse til august):
En mor har kæmpet i over 3 år. Oprindeligt fik hun fortalt at barnet aldrig ville komme hjem. Hun blev mange gange opfordret til at give samtykke til anbringelse, men hun stod fast.
Hun stod også fast på, at hun ønskede at få indflydelse på hvilken psykolog, som skulle lave en forældrekompetence-undersøgelse.
Hun stod fast og troede på sig selv gennem hele forløbet - og det blev hun belønnet for i sidste ende. Hun var flere gange i klageinstanser, som ikke ville hjemgive. Endeligt lykkedes det.
(Det undrer mig, at klageinstanser flere gange - i mine øjne for ukritisk - ikke satte spørgsmålstegn ved mange kritiske forhold omkring sagen.).
Den anden sag:
Jeg blev for ca. 3 måneder siden kontaktet af en mor, hvor hendes søn havde været frivilligt anbragt gennem en periode. Hun var meget uforstående overfor anbringelsen, og følte, at hun var presset til at skrive under på en anbringelse.
Hun forstod egentligt ikke hvorfor, det var godt, at hendes søn var anbragt, men havde fået at vide, at ellers ville det blive "en tvang", og det ville have nogle negative konsekvenser.
Vi drøftede sagen grundigt (også med moderens støtteperson), hvorefter jeg hjalp med at trække samtykket til anbringelsen.
Der blev afholdt et møde med kommunen, og nu kommer hendes søn hjem på mandag.
(Kommunen har pligt til af sig selv at ophøre med at anbringe et barn jvf. SEL § 68, hvis der ikke længere er grundlag for det - men det kan man roligt konstatere, at det sker ikke altid - dybt kritisk - og dybt kritisk, at forældre alt for ofte bliver presset til at acceptere en frivillig anbringelse, som de ikke er enig i).
...
To gode historier - på et område, hvor der er alt for langt mellem succeserne, men alt for meget svigt.
Advokat Thorbjørn Thomsen
thom@advodan.dk