Forældrekompetenceundersøgelser – godt at vide.
Jeg har netop haft en sag, hvor vi endeligt har fået lavet en forældrekompetence-undersøgelse af forældrene. Undersøgelsen viste et meget mere positivt billede af forældrene, end kommunen hidtil havde haft af forældrene.
Forældrenes kompetence er almindeligt god – nu skal de bare klædes på til at få deres børn hjem.
Det er faktisk forældrekompetence-undersøgelser, der ofte medfører, at anbragte børn bliver hjemgivet.
Det er også forældrekompetence-undersøgelser, som bevirker, at det kan blive rigtig svært at få hjemgivet et barn.
Jeg har medvirket i rigtig mange processer omkring forældrekompetence-undersøgelser. Her er mine råd – ud fra det, som jeg har oplevet:
1.
Det er en god ide at kende Socialstyrelsens ”Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser”.
2.
Der er forskel på psykologer, og det er også forskelligt, hvordan psykologer laver undersøgelser. Psykologer er ikke altid indbyrdes enige – eller enige med kommunen, om hvilke typer af test der skal anvendes, antal samspilsobservationer mv.
Sørg for, at du kommer til orde ved valget af psykolog.
”Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser” siger bl.a. følgende i pkt. 4.3:
”Socialrådgiveren bør i samtalen med forældrene om forældrekompetenceundersøgelsens baggrund og formål også afdække, om forældrene har særlige ønsker eller præferencer i forhold til valg af psykolog.”
Det er kommunen, som i sidste ende bestemmer, hvem der skal foretage undersøgelsen, men det er ofte muligt at få overtalt kommunen til, at man selv må vælge psykologen.
Det kan hjælpe meget med at give tryghed omkring forløbet, at man selv som forælder har medvirket omkring valg af psykolog – og egentlig kan jeg godt forstå forældre, som er meget bange for at blive undersøgt af en psykolog, som kommunen har samarbejdet fast med igennem mange år.
Jeg er også stærkt kritisk overfor, at det er interne kommunale psykologer, som forestår undersøgelsen.
Nogle gange er det lykkedes mig at få igennem, at forældrene skal møde psykologen – inden psykologen har modtaget noget som helst fra kommunen – andet end at psykologen skal undersøge dem.
(og i øvrigt synes jeg at det er lidt til skræmmende, at kommuner ofte ikke er indbyrdes enige om, hvem der er kvalificeret til at lave forældrekompetenceundersøgelser – en kommune kan mene at en psykolog er egnet – men nabokommunen kan mene det modsatte)
3.
Bed om at se opdraget til psykologen og evt. medindflydelse på dette – altså hvilken opgave psykologen har fået fra kommunen.
Anmod om, at psykologen også skal forholde sig til udviklingspotentialet og komme anbefalinger omkring, hvordan du evt. kan udvikles i fremtiden.
Jeg ser desværre jævnligt undersøgelser, som bare forholder sig forældrenes evner nu – men intet konkret siger om fremtiden. På det punkt er der bestemt forskel.
4.
Fortæl psykologen, hvis du er utryg under forløbet.
5.
Sørg for psykologforløbet ikke bliver hastet igennem, fordi kommunen måske skal have sagen behandlet i bogu om 4 uger – der skal være god tid til undersøgelsen. Du som forælder skal være tryg og mindst muligt presset.
6.
Bed om at få oplyst, hvilke konkrete akter, psykologen får fra kommunen om dig – og stå fast på at du også vil have lov til at sende relevante akter til psykologen fra fagpersoner og lignende.
7.
Der er meget stor forskel på, hvor ofte kommuner vil lave undersøger. Nogle kommuner vil bare ikke. Kæmp i så fald ved klageprocessen i BogU, Ankestyrelsen og ved domstolene for at der bliver henstillet til, at der skal laves en ny undersøgelse.
Jeg har haft en del sager, hvor det var henstillingen fra fx retten, som bevirkede, at der kom en undersøgelse, som ledte til hjemgivelse.
8.
Hvis kommunen siger, at de vil lave en tilknytningsundersøgelse før en forældrekompetenceundersøgelse – så vær skeptisk. Jeg har set en del eksempler på, at kommuner dropper forældrekompetenceundersøgelsen, hvis en forudgående tilknytningsundersøgelse viser at barnet er meget tæt knyttet til anbringelsesstedet.
9.
Når undersøgelsen er slut, skal den gennemgås med forælderen – kæmp for at der er god tid til gennemgangen. Jeg oplever mange forældre, som siger at det hele bare blev hastet igennem, og de ikke forstod, hvad der blev sagt. Tag gerne et par ekstra ”ører” med til gennemgangen.
10.
Kæmp for at evt. konkrete udviklingsforslag i undersøgelsen kommer over i forældrehandleplanen (jeg har set mange kommuner, som slet ikke arbejder videre med psykologens forslag til udvikling).
11.
Hvis du ikke mener, at forældrekompetenceundersøgelsen viser det rigtige resultat, så kan man stå i en vanskelig situation.
Jeg oplever, at dem, som har størst succes med at klage over en undersøgelse, er forældre som har sagkyndig hjælp omkring processen. Jeg har oplevet forældre, som har fået fagpersoner (som har den psykologiske og socialfaglige viden) til at gennemgå undersøgelsen for at finde eventuelle fejl.
Sådanne fejl kan peges overfor kommunen, BogU, Ankestyrelsen og domstolene – og jeg har oplevet BogU mv. sige at en undersøgelse ikke er valid (at den ikke er ”gyldig”/retvisende).
Nogle forældre har succes med at klage til Psykolognævnet – men man er ikke selv part i klagesagen, da det reelt er en tilsynssag hos Psykolognævnet. Faktisk oplever jeg større succes med at få BogU, Ankestyrelse eller domstolene i forhold til at få igennem, at en undersøgelse er mangelfuld.
---
Der findes også flere råd – kom gerne med dine gode råd vedr. forældrekompetenceundersøgelser – som ofte er den reelle dommer i sager om anbringelse.
Advokat Thorbjørn Thomsen
thom@advodan.dk
46351515
Sms 20864386
www.tvangsanbringelse.dk