For ca. 4 år siden blev et søskendepar anbragt af Kalundborg Kommune. Anbringelsen skete i forlængelse af at moderen selv ønskede kommunens hjælp/støtte, da hun havde midlertidige psykiske vanskeligheder.
Efterfølgende har der været et langt forløb med adskillige møder i børn og ungeudvalget, Ankestyrelsen og Retten.
Da jeg indtrådte i sagen for knap 2 år siden kunne jeg straks se, at der i sagen var flere overtrædelser af Serviceloven fra kommunens side, som jeg desværre ofte oplever hos kommunerne. Sagen bar også præg af mange direkte forkerte oplysninger.
Der var foretaget en forældrekompetenceundersøgelse af moderen, mens hun var forbigående psykisk syg, og kommunen var ikke lydhør for, at moderen havde fået det meget bedre.
Kommunen havde bestemt, at der tilmed skulle være et yderst begrænst samvær, som skulle være overvåget.
Det overvågede samvær fik vi senere ophævet af Ankestyrelsen. Kommunen blev efter klage til Datatilsynet pålagt at fjerne diverse forkerte oplysninger.
Kommunen lod en ekstern psykolog udføre en undersøgelse af de to børn. Moderen var på ingen måde enig i mange af psykologens vurderinger, og der blev klaget til Psykolognævnet.
Moderens egen læge udtalte, at en tidligere forældrekompetenceundersøgelse ville have haft et andet resultat, hvis der var taget udgangspunkt i moderens meget bedre situation i dag. Særligt på den baggrund blev genbehandlingsfristen sat ned til kun et halvt år.
Moderen havde i løbet af sagen selv indhentet og betalt psykologiske vurderinger af hende fra ikke mindre end to psykologer, som anførte, at moderen havde tilstrækkelige forældreevner.
Psykolognævnet kritik af den psykologiske undersøgelse, som kommunen havde ladet foretage af børnene (som der var klaget over jvf. ovenfor). Derefter var kommunen nød til at udføre nye psykologiske undersøgelser.
Et langt stykke hen i sagen, var konfliktniveauet med kommunen meget højt. Jeg oplevede at kommunen ikke besvarede moderens henvendelser eller besvarede dem alt for sent, og at der blev pålagt alt for vidtgående begrænsninger mellem mor og børnene. Jeg oplevede et alt for langsommeligt klagesystem, når det handlede om klage over samværsomfang.
Sagen blev efter udløbet af genbehandlingsfristen forelagt på ny i Børn og Ungeudvalget - igen ønskede kommunen en genbehandlingsfrist på 2 år. Der blev under mødet påtalt overtrædelser af Serviceloven og anført faktuelle fejl i indstillingen. Børn og ungeudvalget nedsatte genbehandlingsfristen til kun 6 måneder med opfordring til undersøgelser af moderen.
Der blev fra moderens side arbejdet meget på at nedbringe konfliktniveauet med kommunen og forsøge at takle de unødige begrænsninger og manglende svar fra kommunen.
Der blev udført nye psykologiske undersøgelser af moderen, som viste en mor med ret gode forældre kompetencer, hvorefter der blev truffet beslutning om hjemgivelse.
---
For mig står det klart, at havde moderen ikke haft meget stor energi, været vedholdende og haft stor støtte, så ville der ikke foreløbigt være kommet en hjemgivelse.
Sagen viser betydningen af psykologiske undersøgelser, men også at en kommune i væsentlig grad kan fejlvurdere situationen og pålægge helt unødige begrænsninger, som der skal en ret stor indsats til for at fjerne.
Advokat Thorbjørn Thomsen
April 2014