Følg os på Facebook:

God afslutning på på året

​At håndtere sager om børneanbringelse kan ofte føles meget udfordrende. Det gælder både for forældre og børn, såvel som for advokater. Det kan virke som om, man står over for en overvældende modstand, og at det næsten er umuligt at vinde over systemet.

Det kan føles som om alt er besluttet på forhånd, og at det ikke rigtig betyder noget, hvad forældre, børn eller advokater siger til klageinstanserne.

Jeg forstår godt, at mange til sidst føler sig nødsaget til at give op.

Men i december måned oplevede jeg, at to familier fik deres anbragte børn hjem. Den ene familie fik deres barn hjem lige her i juleperioden.

I begge sager var der først overvåget samvær, og det så meget dystert ud med hensyn til muligheden for at få børnene hjem igen.

I begge tilfælde lykkedes det os at stoppe det overvågede samvær gennem Børne- og Ungeudvalget, og vi overtalte kommunen til, at det var nødvendigt med en ny vurdering (FKU).

Vurderingen gik godt i begge sager, og børnene er nu tilbage hjemme hos deres familier her i december. Det er virkelig dejligt!

Samtidig har jeg også modtaget beskeder fra forældre i julen, som savner deres anbragte børn. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre mere i disse situationer.

Det jeg kan sige er, at nogle gange lykkes det at vinde sagerne, selv når alt ser håbløst ud.

Nu står vi over for starten på "Barnets lov", som sandsynligvis vil medføre en del forvirring. Vi ser frem til det nye år med spænding og en vis nervøsitet.

Advokat Thorbjørn Thomsen www.tvangsanbringelse.dk thom@advodan.dk

​Få gratis rådgivning

Udfyld vores formular her med en kort beskrivelse af dit problem, så ringer vi dig op hurtigst muligt og hjælper dig videre.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Nyheder

God afslutning på på året
Flere børn hjemgivet i december 2023!
Læs hele nyheden
Tvangbortadoption afværget
​Sag om adoption stoppet – foreløbigt…en sjælden sejr til forældrene.
Læs hele nyheden

Advodan Roskilde A/S  /  Algade 43, 4000 Roskilde

Telefon:  46 35 15 15  /  E-mail: thom@advodan.dk / maum@advodan.dk