Vi taler så meget om de forskellige detaljer i anbringelsessager, men hvad skal der egentlig til for at kommunen kan anbringe et barn udenfor hjemmet uden forældrenes samtykke?
Kommunerne har til opgave at sikre, at børn har det godt og trives. I de tilfælde, hvor børn ikke trives, skal kommunen træffe afgørelse om foranstaltninger om støtte til de pågældende børn. Det står i Servicelovens § 52, stk. 1.
Støtten kan bl.a. være praktisk eller pædagogisk støtte i hjemmet, familiebehandling, tildelig af kontaktperson, aflastningsordning, døgnophold for både forældre og børn, men også anbringelse af barnet udenfor hjemmet med eller uden forældrenes samtykke. Eksemplerne er listet op i servicelovens § 52, stk. 3. Listen er ikke udtømmende og man kan godt iværksætte anden støtte, end det der lige er nævnt.
Når kommunen skal vælge, hvilken støtte der skal gives, er det vigtigt, at det nøje overvejes, hvad der på samme tid er den mest skånsomme og mest effektive løsning. Kommunen skal ikke prøve alle muligheder, men så vidt muligt vælge den rigtige mulighed fra starten. Der skal desuden i videst muligt omfang være samtykke fra forældrene.
Hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt at anbringe et barn udenfor hjemmet, og vil forældrene ikke give samtykke, så er det servicelovens § 58, der kommer i spil.
Der er her en betingelse, at der er en ÅBENBAR risiko for SKADE på barnets sundhed eller udvikling, hvis ikke der sker anbringelse.
Den åbenbare risiko skal være på grund af enten
1) Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge (altså forældrenes evne til at passe på barnet)
2) Overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for (altså enten vold, seksuelle overgreb eller lignende enten fra forældrenes side eller fra andre, hvor forældrene ikke har beskyttet barnet)
3) Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge (altså barnets forhold -ikke forældrenes)
4) Andre adfærdsproblemer hos barnet eller den unge (altså igen barnets forhold -ikke forældrenes)
De to første punkter retter sig mod forældrene og deres forhold og evner. De to sidste punkter retter sig imod barnets forhold. Der skal være beviselige problemer i forhold til mindst et af punkterne, men der kan godt være problemer med flere punkter på én gang. For eksempel, hvis forældrene har svært ved at tage sig godt af barnet og barnet samtidig har adfærdsproblemer, så det er ekstra svært at tage sig godt af det, så kan det både være nr. 1 og nr. 4.
Desuden er det en betingelse, at der er en BEGRUNDET formodning for at problemet ikke kan løses på anden vis under barnets fortsatte ophold i hjemmet.
Det vi rigtig ofte diskuterer med Børne- og Ungeudvalgene, Ankestyrelsen og Retten, det er, hvad der skal til for at der er en ÅBENBAR risiko. Hvornår er man helt sikker på, at der vil se skade, hvis der ikke gribes ind? Når betingelsen er, at det skal være åbenbart, så tænker jeg, at det må betyde, at det skal være ret så tydeliget for enhver. Dvs. at vi alle skal kunne se, at der er et problem. Det skal også være lige så tydeligt at se, at problemet vil medføre skade på barnets sundhed eller udvikling, hvis der ikke gribes ind.
En anden ting vi ofte diskuterer er, om man kunne undgå den skade, hvis man gav anden støtte end anbringelse udenfor hjemmet?
Kan forældrene mon blive dygtigere, få nye metoder til at håndtere barnet bedre, hvis der for eksempel blev givet familierådgivning eller praktisk pædagogisk støtte i hjemmet? Ville det hjælpe barnet socialt at komme i SFO eller den unge at få en praktikplads? Hvad nu hvis, forældrene fik hjælp til at få styr på økonomien og måske gjort det hus, have, lejlighed i stand, som er vokset dem helt over hovedet? Hvad hvis barnet var på weekend hos nogle andre 1-2 gang om måneden, så forældrene kunne få lidt luft og mere overskud i hverdagen?????
Forvaltningen skal kunne dokumentere, at der er en begrundet formodning for at andre, mildere foranstaltninger end anbringelse vil kunne hjælpe. Det er min opfattelse, at man altid bør se kritisk på om dette er opfyldt, når en sag om anbringelse behandles i Børne- og Ungeudvalget.
Har du spørgsmål i forbindelse med anbringelse af børn, er du meget velkommen til at kontakte os hos ADVODAN Roskilde. Vi er specialister på området og vi er altid klar til at hjælpe dig.
ADVODAN Roskilde