To tvangsadoptioner undgået.
Jeg har på det seneste haft 2 sager, hvor tvangsmæssig bortadoption er blevet afværget.
Den væsentlige paragraf omkring tvangsmæssig bortadoption er Adoptionslovens § 9, hvor følgende blandet fremgår:
”…. det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet…”
Nogle gange glemmes det, hvad der er bedst for barnet.
I begge sager var barnet godt placeret hos en plejefamilie, og som argument for at barnet ikke skulle bortadopteres, redegjordes der for, at det ikke ville være godt at fjerne barnet fra plejeforældrene, hvor barnet havde det godt.
Det fremgår fx følgende af Vejledning om frigivelse af børn til national adoption:
”Ud over vurderingen af forældreevnen skal der også foretages en vurdering af, om barnet i opvæksten må antages at have behov for professionel bistand i et omfang, som gør, at adoption ikke vil være den bedste løsning for barnet.”
Det glemmer kommuner af og til. Tænk, hvis det ikke bliver opdaget, at kommunen nogle (lidt for ofte) laver fejl i så meget alvorlige sager…..
Det blev der lyttet på i begge sager – forældrene var meget glade – plejefamilierne også.
Thorbjørn Thomsen, Advokat(L) med speciale i børnesager
thom@advodan.dk