To sejre for retssikkerheden – og to firbenede hjælpere på kontoret
Nogle sager minder én om, hvorfor det kan betale sig at blive ved – også når det ser allermest sort ud.
Jeg har netop modtaget en dom i en sag, hvor en mor og hendes søn efter meget lang tids kamp endelig slipper ud af overvåget samvær.
I retssagen lagde jeg blandt andet stor vægt på de fine beskrivelser af samværene – og ikke mindst på, at sagen i vidt omfang manglede nyere og opdaterede oplysninger.
Det er desværre noget, jeg ofte oplever i anbringelsessager: Sagerne fortsætter nærmest i deres eget spor, selv om grundlaget ikke bliver tilstrækkeligt opdateret. Og alt for ofte passerer det uden større bemærkninger hos klageinstanserne.
Denne gang gjorde domstolene det ikke.
Retten forholdt sig kritisk til grundlaget, og resultatet blev, at det overvågede samvær nu ophører.
Jeg glæder mig selvfølgelig over resultatet – men jeg er samtidig forundret over, at det skulle være nødvendigt at gå hele vejen til domstolene.
Samtidig er en anden langvarig sag også endt godt.
Efter flere års kamp er en pige nu endelig blevet hjemgivet – præcis som både hun selv og familien har ønsket.
Først lykkedes det at få det ene barn hjem. Nu er også det andet barn kommet hjem.
Også denne sag måtte hele vejen til domstolene, før der for alvor skete noget.
Jeg har fulgt familien gennem cirka 5-6 år, og det er derfor noget helt særligt at kunne konstatere, at sagen nu kan afsluttes, fordi familien igen er samlet.
Jeg håber inderligt, at det kommer til at gå dem godt. Og jeg tror på det.
Da det første barn blev hjemgivet for 2-3 år siden, så vi efterfølgende en markant bedre trivsel.
Nu fortsætter kampen for alle de andre.
For der er stadig alt for mange fejl og mangler i anbringelsessager.
Men de to sager her viser også noget vigtigt:
Det er muligt at vinde. Også når sagen har set meget sort ud. Også når kampen har varet i årevis.
Retssikkerheden kan indimellem føles som et meget lille sted i disse sager.
Men en gang imellem bryder den igennem.
Og når den gør, skal det markeres.
Mine to små firbenede hjælpere er derfor også med på kontoret i dag.
De bidrager måske ikke meget til juraen – men de kan noget andet. Blandt andet kan hunde være en fantastisk hjælp til at skabe ro og tryghed, eksempelvis når jeg taler med børn.
Så i dag er der god grund til både lidt optimisme – og et billede af to kontorhunde.
Held og lykke derude.
Thorbjørn Thomsen
Advokat med speciale i sager om børn
thom@advodan.dk
20 86 43 86
