Videreført anbringelse undgået – forældre lettede.
Jeg har netop haft en sag, hvor det lykkedes at få afvist en indstilling om videreført anbringelse. Forælderen ønskede ikke at give samtykke til anbringelse, der var et svært samarbejde med kommunen – og kommunen valgte at få lavet en tilknytningsundersøgelse.
Som i andre sager om videreført anbringelse er det vigtigt at gå kritisk til tilknytningsundersøgelsen, da det desværre ofte volder kommuner (og psykologer) en del vanskeligheder at lave tilknytningsundersøgelsen.
En tilknytningsundersøgelse er ”en psykologisk, lægefaglig eller anden børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet” ( Serviceloven § 68 a, stk. 4, nr. 3).
Tilknytningsundersøgelsen skalindeholde en vurdering af, hvilken betydning det vil have for barnet eller den unges sundhed og udvikling, hvis barnet eller den unge flyttes fra anbringelsesstedet. Endvidere skal undersøgelsen give grundlag for en vurdering af, hvordan tilknytningen på sigt må antages at kunne udvikle sig, herunder når barnet eller den unge bliver voksen.
I den konkrete sag lykkedes det at dokumentere, at barnets tilknytning endnu ikke var sikker i forhold til anbringelsesstedet og at undersøgelsen ikke indeholdt en beskrivelse, som gav grundlag for at vurdere, hvordan tilknytningen på sigt ville udvikle sig.
Forældrene var glade. En sejr for retssikkerheden.
I sager om videreført anbringelse kan det være en god ide bl.a. at kende følgende:
Reglerne i SEL §68a
Ankestyrelsens principafgørelse 22-15
Vejledning til serviceloven pkt. 495ff
Ankestyrelsens artikel: Uensartet praksis i videreført anbringelse
Ankestyrelsens artikel: Videreførte anbringelser og tilknytningsundersøgelser
Held og lykke derude.
Thorbjørn Thomsen, advokat