Hjemgivelse – helt hjem!!
I foråret blev jeg kontaktet af en ung kvinde, som netop var blevet mor for første gang.
Kommunen ville have hende til at samtykke til anbringelse, og havde fortalt hende, at hun på ingen måde evnede at være mor. De mente, at barnets adfærd bl.a. viste, at barnet var i alvorlig mistrivsel. Moderen mente, at der var nogle særlige udfordringer ved barnet – bl.a. vedr. barnets ører, som bevirkede nogle af barnets reaktioner.
Hun oplevede et stort pres for at give samtykke til anbringelse. Vi forsøgte at overbevise kommunen om, at moderen godt kunne, og at der også var et godt netværk, som kunne bakke op.
Hun gav ikke samtykke – barnet blev enstemmigt af BogU anbragt. Senere blev afgørelsen stadfæstet af Ankestyrelsen.
Dialogen/drøftelserne om barnets særlige udfordringer fortsatte med kommunen – kommunen erkendte de særlige udfordringer. Nu er barnet hjemgivet med støtte.
Hvis moderen havde givet samtykke fra starten og bare opgivet ”kampen” ville der ikke være sket en efterfølgende hjemgivelse.
Egentlig finder jeg sagen skræmmende, da der hverken ved BogU eller senere Ankestyrelsen overhovedet reelt blev lyttet på moderen – men det var moderens vurdering af barnets særlige udfordringer (og dermed reaktioner), som var rigtige.
Jeg kunne godt tænke mig, at klageinstanserne forsøge at lytte mere på forældrene – det virker som om, at det ofte bare er ”papirafgørelser”.
Adv Thorbjørn Thomsen
www.tvangsanbringelse.dk
sms20864386
thom@advodan.dk