LIDT OM HANDLEKOMMUNER
Hvem er det egentlig, der skal bestemme om et barn skal anbringes, en anbringelse opretholdes eller et barn hjemgives (eller have anden støtte fra kommunen)?
VED ANBRINGELSESN START:
Udgangspunktet er, at opholdskommunen for et barn eller en ung under 18 år har pligt til at yde hjælp.
Barnets/den unges opholdskommune er den samme kommune, som forældrene bor i. Bor forældrene i hver sin kommune, så er det den kommune, hvor den forældre bor, som barnet opholder sig mest hos, eller hvis barnet opholder sig lige meget hos hver forælder, da kommunen hos den forælder, barnet har folkeregisteradresse hos.
Hvis barnet/den unge bor alene, da er barnets-/ den unge egen kommune selvstændige opholdskommune.
Problemet med at definere handlekommunen opstår typisk, hvis barnet opholder sig mest et andet sted, end dér hvor det har folkeregisteradresse eller hvis forældrene og barnet flytter lige umiddelbart før kommunen iværksætter foranstaltninger.
UNDER ANBRINGELSEN:
Ved anbringelsen får barnet selvstændig opholdskommune i den kommune, som har anbragt barnet. Den kommune kaldes ”handlekommunen”. Barnet bliver ved med at have selvstændig opholdskommune i handlekommunen, uanset hvor anbringelsesstedet ligger og hvor barnet får folkeregisteradresse.
Det betyder, at den anbringende kommune bliver ved med at være handlekommune uanset at barnet måske rent fysisk kommer til at bo i en anden kommune OG uanset om forældrene efterfølgende flytter til en anden kommune.
Problemer og misforståelser opstår typisk, når det skal defineres, hvilke opgaver der skal udføres af handlekommunen og forældrenes bopælskommune.
Hvis forældrene bor i en anden kommune end handlekommunen så skal forældrenes kommune og handlekommunen SAMARBEJDE om at løse familiens problemer og ORIENTERER hinanden.
Afgørelser, der træffes i forhold til barnet, skal træffes af handlekommune, men afgørelser, der træffes i forhold til forældrene (f.eks. godkendelse af § 54-støtteperson, støtte i hjemmet, ny forældrekompetence undersøgelse med henblik på hjemgivelse mv.), skal træffes af forældrenes bopælskommune.
Særligt i forhold til forældrehandleplaner kan det give anledning til problemer, da barnets kommune skal udarbejde handleplanen, herunder med bestemmelse af, hvilke støtte forældrene skal have, men det er forældrenes kommune, som skal iværksætte støtten.
Rigtig mange forældre oplever desværre i den forbindelse, at blive ”kastet rundt” mellem kommunerne.
EFTER ANBRINGELSEN:
Det er handlekommunen, der skal tage stilling til efterværn.
Hvis der iværksættes efterværn vil handlekommunen forblive den samme under perioden for efterværn. Flytter den unge derimod i egen bolig i en anden kommune end handlekommunen og er dette ikke et led i efterværn, da bliver den nye kommune handlekommune i forhold til evt. fremtidig støtte til bolig, aktivering osv.
Hvis barnet hjemgives til forældrene, som bor i en anden kommune end handlekommunen, så ophører handlekommunen med at være handlekommune i forhold til barnet. Hvis der senere bliver tale om anbringelse eller støtte i hjemmet, så er det den ny bopælskommune, der bliver handlekommune.
Reglerne fremgår af Retssikkerhedslovens § 9a og vejledning 2017 10283.
Har du spørgsmål i forbindelse med anbringelse af børn, er du meget velkommen til at kontakte os hos ADVODAN Roskilde. Vi er specialister på området og vi er altid klar til at hjælpe dig.
/Maiken Breum, advokat (L)
ADVODAN Roskilde