2 permanente anbringelser undgået (foreløbigt)
Som ved videreførte anbringelser i Serviceloven så kniber det også med permanente anbringelser efter Barnets Lov for kommunerne.
Jeg oplever, at kommunerne virkelig presser på efter Barnets Lov med permanente anbringelser og indstillinger og ekstralange genbehandlingsfrister.
Samtidig oplever jeg oftere end tidligere, at kommuner bliver underkendt i Børne- og Ungeudvalget.
Jeg har på 2 uger oplevet det 2 gange vedr. permanent anbringelse (tidligere kaldet videreført anbringelse), og i begge sager var forælderen meget glad. I den ene sag var det ovenikøbet anden gang, at det blev forsøgt. (Kommer der mon en 3. gang?)
Og hvordan vinder man sådan en sag?
Det handler om at forberede sagen meget grundigt.
Tale grundigt med forælderen.
Gennemgå især ”tilknytningsundersøgelsen” (Barnets Lov § 67, stk. 4. nr. 3 – ”psykologisk helhedsvurdering” i alle detaljer) i forhold til principafgørelser fra Ankestyrelsen, Artikler og Socialstyrelsens Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af tilknytningsundersøgelser.
Det er ALT for ofte, at psykologerne ikke har lavet undersøgelsen i overensstemmelse med retningslinjerne.
Det var ”særlig sjov” med sagen, hvor det skete for anden gang.
Jeg kan ikke forstå, at kommunen ikke selv opdager det. Det koster masser af penge at lave sådanne undersøgelser – og masser af psykisk pres og bekymring hos barn/forælder (disse penge kunne bruges på at hjælpe i stedet).
Hav fokus på de retningslinjer – og tilknytningsundersøgelsen – det er kernen i disse sager.
Thorbjørn Thomsen advokat(L)
thom@advodan.dk