En sjælden god afgørelse fra Ankestyrelsen er lige landet på kontoret: "----barnet....... skal IKKE være anbragt uden for hjemmet".
Børn og ungeudvalgets afgørelse ophæves og barnet skal ikke anbringes på en institution. Både barnet og faren havde modsat sig tvangsanbringelsen og holdt fast i, at det eneste rigtige var at barnet skal være hjemme.
Kommunens grundlag var mangelfuldt og kommunen blev pålagt at lave en supplerende udredning af barnets vanskeligheder.
Det er alt for sjældent at Ankestyrelsen træffer afgørelse om at ændre afgørelsen om anbringelse. Det lykkedes for os i denne sag. Vi håber, at det måske er tegn på at Ankestyrelsen i fremtiden er mere kritisk overfor de mange lovbrud og dårligt dokumenterede sager i kommunerne.