En indstilling fra forvaltningen til Børne- & Ungeudvalget om anbringelse af et barn eller en ung udenfor hjemmet uden samtykke SKAL altid indeholde:
1) Den børnefaglig undersøgelse (§50 undersøgelse). Undersøgelsen skal beskrive på hvilken måde betingelserne for anbringelsen er opfyldt, ligesom den også skal beskrive barnets, forældrenes og øvrig relevant familie og netværks resurser til at klare vanskelighederne.
2) En handleplan for anbringelsen, som blandt andet skal beskrive den støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller den unge OG dennes familie under anbringelsen og i tiden derefter.
3) En beskrivelse af barnets eller den unges holdning til anbringelsen.
Disse betingelser fremgår af servicelovens § 59.
Herudover er det vigtigt at være opmærksom på det såkaldte officialprincip, som betyder, at forvaltningen har pligt til af sig selv at medtage alt relevant materiale i indstillingen BÅDE det der taler for og imod anbringelsen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der kun fokuseres på negative udtalelser, således at positive udtalelser udelades.
Officialprincippet står der ikke noget om i loven, men det er udtryk for en almindelig retsgrundsætning.
Formålet med officialprincippet er at sikre, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser.
Officialprincippet hører til de såkaldte garantiforskrifter, og hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, kan det betyde, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig. Det kan også betyde, at sagen må genoptages, så de manglende undersøgelser kan blive foretaget.
De fejl jeg oftest ser i materiale til Børne- og Ungeudvalgsmøder er mangler i handleplaner. Enten mangler de helt, eller også er de uden reelt indhold. Det er naturligvis ikke nok, at der ligger et dokument kaldet ”handleplan”, hvis der ikke i dokumentet er beskrevet, hvad familiens udfordringer er, og hvad der skal gøres for at imødekomme disse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at handleplaner skal kunne bruges som et arbejdsredskab, så alle –både forvaltning, anbringelsessted og forældre ved, hvad der skal arbejdes henimod og hvordan.
Ind i mellem kan der også mangle en børnesamtale, hvor barnet eller den unge er blevet hørt om dennes holdning til anbringelsen, og det sker desværre også ind i mellem, at der enten helt mangler en børnefaglig undersøgelse eller at den er så gammel, at den ikke giver et korrekt billeder af de aktuelle forhold.
Mangler i materialet kan medføre, at Børne- og ungeudvalget ikke kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Det medfører enten at sagen opgives eller at sagen udsættes til senere behandling. Ind i mellem vælger udvalgene at træffe afgørelse på det ufuldstændige grundlag, men med en kort genbehandlingsfrist, som skal bruges på at få opdateret materialet.
Har du spørgsmål i forbindelse med anbringelse af børn, er du meget velkommen til at kontakte os hos ADVODAN Roskilde. Vi er specialister på området og vi er altid klar til at hjælpe dig.
/Maiken Breum, advokat (L)
ADVODAN Roskilde