En dreng blev meget glad for at blive fjernet fra en sikret institution.

En dreng blev meget glad for at blive fjernet fra en sikret institution. En kommune bestemte, at en dreng skulle anbringes på en sikret institution – efter reglerne i Servicelovens § 63b. Dette blev godkendt af Børn og ungeudvalget. Drengen var meget ked af situationen. Han oplevede at være et sted, hvor der var meget store begrænsninger for, hvad han måtte og ikke måtte. Det eneste han stort set tænkte på, var hvordan han kom ud derfra. Jeg havde mange løbende drøftelser med ham om situationen, da han ikke oplevede, at nogen fortalte ham, hvad der skulle ske. Det er svært, som advokat, at have en dreng i telefonen, som er meget ked af det, og ikke kan love, hvornår han kommer ud igen. Ankestyrelsen valgte at ophæve afgørelsen. Ankestyrelsen henviste til, at Børn og ungeudvalget ikke havde sikret sig, at der også var et anbringelsesgrundlag jf. Servicelovens § 58. Ankestyrelsen kunne have valgt at træffe deres egen afgørelse om anbringelse på sikret institution, men gjorde de ikke. Drengen blev helt ekstrem glad, da han fik afgørelsen – og er nu blevet væk fra stedet, hvor han ikke ønskede at være. Historien er et lille lyspunkt i en ellers meget dyster verden med anbringelsessager – hvor retssikkerheden opleves nogle gange som fraværende. (Jeg godt have ønsket mig, at Børn og ungeudvalget ikke enstemmigt havde godkendt afgørelsen i første omgang – i stedet for (min øjne) næsten blindt bare at blåstemple kommunens anbefaling). Thorbjørn Thomsen, advokat. thom@advodan.dk