Følg os på Facebook:

Anbringelse undgået!

Anbringelse undgået i Børn og -Ungeudvalget!

Jeg var advokat for en mor til en lille pige.
Hun havde fået at vide, at nu skulle hendes barn anbringes og sagen skulle i bogu.
Jeg blev kontaktet af moderen, som var meget bange og ked af det. Hun havde læst og hørt fra flere steder, at kommunen altid fik ret, når de ville anbringe et barn. Moderen var meget opgivende omkring situationen. Datteren er hendes eneste barn, og hun er alene-mor, da faderen befinder sig i udlandet.

 
En uge før møde i BogU kom akterne så til mødet i udvalget. Indstillingen var meget negativ omkring moderen og barnet - men jeg kunne ikke alle steder finde en sammenhæng mellem sagens øvrige akter og indstillingen.

Det fremgik af indstillingen, at moderen levede helt isoleret med sin barn. Jeg kom i kontakt med en lang række familiemedlemmer pr. mail og telefon, som var så venlige at lave diverse udtalelser om at de støttede moderen.

Jeg besøgte moderen, jeg mødte den øvrige familie og jeg så hjemmet - det lignede ikke noget barnet skulle anbringes væk fra.

Moderen fortalte, at sagsbehandleren slet ikke havde besøgt hjemmet hos moderen og datteren. Sagsbehandleren havde heller undersøgt, om den øvrige familie kunne støtte op - eller om barnet i øvrigt kunne være hos den øvrige familie, hvis der skulle være en anbringelse.
Vi fik forberedt sagen grundigt - tog et familiemedlem med ind til udvalgsmødet og fremlagde diverse erklæringer. Det var et langt møde.

BogU sagde NEJ til anbringelse - og barnet kunne således blive hjemme.

Jeg er ikke i tvivl om, at det ikke ville være sket, hvis vi ikke havde forberedt sagen grundigt.
Nu er sagen afsluttet, og selvom jeg har mange sager om anbringelse, så kan jeg ikke undgå at tænke på, hvordan det var et fuldstændigt afgørende punkt i et barns liv.

 
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, at moderen var helt opgivende - men vi talte grundigt om det, og hun valgte at kæmpe for sit barn. Hvad hvis hun nu havde givet op - fordi kommunen får jo oftest ret. Jeg ønsker alt det bedste for moderen og barnet fremover.
Advokat Thorbjørn Thomsen
thom@advodan.dk
sms 20864386

​Få gratis rådgivning

Udfyld vores formular her med en kort beskrivelse af dit problem, så ringer vi dig op hurtigst muligt og hjælper dig videre.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Nyheder

​Videreført anbringelse undgået – forældre lettede.
Som i andre sager om videreført anbringelse er det vigtigt at gå kritisk til tilknytningsundersøgelsen, da det desværre ofte volder kommuner (og psykologer) en del vanskeligheder at lave tilknytningsundersøgelsen.
Læs hele nyheden
Nedsat genbehandlingsfrist i 2 sager med opfordring til ny FKU – hvad er der sket? Barnet på vej i en sag.
Et skridt på vejen mod hjemgivelse kan ofte være, at der genbehandlingsfristen nedsættes og der bliver lavet en ny FKU.
Læs hele nyheden

Advodan Roskilde A/S  /  Algade 43, 4000 Roskilde

Telefon:  46 35 15 15  /  E-mail: thom@advodan.dk / maum@advodan.dk