.
Det er ikke nyt - alle børn og unge har ret til et familieliv. Derfor har anbragte børn og unge ret til at have regelmæssig kontakt og samvær med sin familie og sit netværk. Det fremgår af servicelovens § 71, stk. 1.
Dvs. skal fx. barnets kontakt med bedsteforældre afbrydes mod forældremyndighedsindehaverens ønske, så skal det for Børn og -ungeudvalget.
Jeg har lige igen mødt en farmor, som ikke har set sit barnebarn i 3 år (og som havde jævnligt og god kontakt inden anbringelsen) - og jeg har også lige talt med et barn, som savner at se sin storesøster, som barnet ikke har haft kontakt med i 4 måneder.
Barnet fortæller, at der er ingen, der har fortalt hvorfor fra kommunen.
Det er noget uforståeligt, at det ikke er noget kommuner altid standardmæssigt undersøger.
Ofte er der velfungerende øvrig familie, som barnet vil have stor glæde i at spejle sig i og have kontakt med. Det er som det klare udgangspunkt vigtigt med denne kontakt.
Alt for mange børn ender desværre, når de er fyldt 18 år med at stå alene - måske blive sat på en ungdomsværelse med besøg af en konsulent 1 time hver 14. dag, hvorefter de ikke har andre at gå til end deres biologiske familie.
Jeg kan sket ikke forstå, at det bare fortsætter i samme bane gennem flere, hvor kommuner gang på gang glemmer denne vigtige kontakt/relation.
Adv. Thorbjørn Thomsen, thom@advodan.dk