Ved et børn og ungeudvalgsmøde i september 2013 ved Ishøj Kommune var jeg advokat for en mor til et barn på 12 år.
Kommunen havde indstillet til fortsat anbringelse med genhandlingsfrist på 2 år.
Barnet var anbragt på en institution, og der forelå blandt udtalelser i sagen om at barnet var velanbragt på institutionen. Imidlertid havde forældrene oplevet at barnet under opholdet på instituionen ikke havde udviklet sig i positiv retning.
Det var den anden institution, som barnet boede på, og kommunen havde talt om at finde en ny institution (3. institution) pga. voldsomme problemer på den hitidige institution, som havde sendt barnet hjem, hvorfor barnet havde befundet sig i hjemmet nogle ved mødet hos Børn og Ungeudvalget.
Der forelå i sagen psykologiske undersøgelser og forældrekompentanceundersøgelser af begge forældre.
Kommunen havde ikke lavet forældrehandleplaner, og forældrene oplevede ikke at modtage nogen støtte eller arbejde mod en hjemgivelse. Barnet ønskede ikke at være på institutionen. Forældrene ville medvirke til ethvert støtetiltag, hvis der kom hjemgivelse. Forældrene var enige i, at de kunne bruge støtte og efterlyste også udredninger vedr. barnet.
Børn og ungeudvalget valgte at hjemgive barnet.
Afgørelsen er interessanet, da den viser, at det er muligt med en hjemgivelse, til trods for at psykologiske undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser viser, at der er visse problemer. Det var således en god nuanceret afgørelse, hvor der ganske vist var problemer - men ikke tilstrækkelige til en fortsat anbringelse.
Afgørelsen viser også vigtigheden i, at forældre anerkender, at der kan være problemer som der skal arbejdes med.
Forældrene var meget lettede over hjemgivelse samt at deres barn ikke skulle på endnu en ny institution.
Thorbjørn Thomsen
Advokat