Sorg over anbringelse….
Jeg oplever mange forældre (og børn), som er hårdt ramt psykisk af en anbringelse.
Jeg oplever bl.a. at læse undersøgelser af børn, som har fået diagnosen ICD10 Z61.1 ”Fjernelse fra hjemmet i barndommen”.
Det kan ofte være ekstremt traumatisk at få taget sit barn væk – eller blive anbragt.
Mange forældre står tilbage med en kæmpe sorg, mange forstår det slet ikke, mange har en oplevelse af håbløshed – og vrede over ikke at være blevet hjulpet tidligere eller på en anden måde. Jeg har oplevet sorgen lamme forældre og sætte dem helt i stå på alle plan af tilværelsen.
Når et barn bliver anbragt, er tanken grundlæggende, at forældre skal have udviklende hjælp, sådan der kan forsøges at arbejde på de forhold, som er årsag til anbringelsen. Det mest relevante kan ofte her være at gå i gang med at få bearbejdet sorgen, da den ofte blokerer for næsten alt andet.
Nogle kommuner tilbyder automatisk samtaler med psykolog, kriseterapi mv. til forældre – andre kommuner tilbyder intet (heller ikke selvom forældre beder om det, eller undersøgelser viser at forældre er tynget af stor sorg). Dette samme billede oplever jeg også jævnligt i forhold til børn.
Thorbjørn Thomsen, advokat – ja tak til større retssikkerhed i børnesager
thom@advodan.dk
20864386